Instagram fotograf? Sådan tager du bedre mad-billeder

Måske har du en madblog eller en Instagramkonto, hvor du nyder at lægge dine mad-billeder op. Nok er du madentusiast og madelsker, men du er ikke fotograf. Du tager masser af billeder hver dag, men har ikke noget professionelt kamera. Du bruger din smartphone. 

Her har vi samlet et par tips til, hvordan du kan blive en endnu bedre fotograf.

Gode tips til din fotografering

Et er, at du lige skal lave et fantastisk, velsmagende måltid. Noget andet at tage et billede af det. Det der perfekte Instagram-billede, der får dine evner i et køkken til at se intet mindre end fantastiske ud. Og gerne mens maden stadig ser frisk ud. 

I dag er kameraerne i smartphones virkelig gode, men der er stadig nogle få tommelfingerregler du bør overholde i jagten på gode billeder. 

Først og fremmest bør du have et stativ, for eksempel en tripod, eller andet, der kan holde din telefon i ro, når du fotograferer. Dernæst bør du slå blitzen fra og så vidt muligt tage dine billeder i dagslys. Dagslys giver ofte et langt bedre resultat end kunstigt lys. 

Brug også de muligheder, som din smartphone har. Brug skærmen til at indstille fokus og eksponering. Ved digital fotografering bør du helt undgå at bruge zoomfunktionen på din smartphone. Vent hellere med at beskære og zoome til bagefter, når du redigerer dine billeder.

Anret din mad

Der er flere ting, du kan tænke over, når du fotograferer mad til Instagram. 

Overvej for eksempel, hvordan din mad skal anrettes, og billedet tages, før du går i gang. Find også en god, rolig baggrund til dine billeder. Anret på en hvid tallerken, så man nemt kan se detaljer på billedet Baggrunden skal helst være så simpel som muligt, så den ikke snupper opmærksomheden fra din anretning. 

Synes du, at det lyder for besværligt? Har du ikke tid eller lyst til at tage dine egne billeder, kan du med fordel hyre en professionel fotograf. Gratisfotograf.dk kommer for eksempel hjem til dig og hjælper dig med at få taget de perfekte billeder til din madblog.